Archive for December, 2007

Lokal succes i 2008

Torsdag, December 27th, 2007

2008 bliver året hvor SF med stor fremgang og stor folkelig sympati i baghånden, skal gøre partiets bagland tidssvarende stærkt. Dét som SF kan på Borgen, på landsplan og i forreste række, skal nu også læres og udmøntes lokalt 

Lad os slå det fast én gang for alle; 2007 har været et forrygende år for SF, og forude venter et lige så godt år…

Folketingsvalget var på mange måder et klimaks for SF efter måneder med fremgang på alle fronter, og en rum tid hvor Villy Søvndal og SF var med til at sætte den politiske dagsorden. Et klimaks der resulterede i 23 flotte mandater i Folketinget, og dermed et, efter min mening, stærkt hold på Borgen til at gå forrest for røde og grønne holdninger og visionær SF-politik.

Et klimaks for 2007 er ikke ensbetydende med at vi stopper dér - tværtimod!

2008 bliver et mindst lige så succesrigt år for SF som 2007 var det. Hvorfor?! Fordi vi nu har et solidt fundament til at arbejde videre fra, og til forskel fra andre partier kan vi holde fokus på det der skal fokuseres på, og ikke lade os rive med og miste jordforbindelsen.

Derudover, og det vigtigste efter min mening, kan vi i 2008, arbejde stenhårdt på at lade SF’s suveræne fremgang og opbakning forplante sig ned i partiet. Ned i lokalforeningerne, ned i græsrodshøjde og ned i hverdagen tirsdag formiddag…

2008 bliver året hvor SF med stor fremgang og stor folkelig sympati i baghånden, skal gøre partiets bagland tidssvarende stærkt. Dét som SF kan på Borgen, på landsplan og i forreste række, skal nu også læres og udmøntes lokalt:

-De mange nye medlemmer i de lokale partiforeninger skal aktiveres og have reel indflydelse.

-SF skal lokalt bruge den store fremgang til at tænke i endnu mere indflydelse som et parti der vil have indflydelse, og ikke kun “byde ind” fra tid til anden.

-Den store folkelige opbakning skal udmønte sig i at byrådene får tre SF’ere ved næste valg i de byråd der i dag kun har én SF’er repræsenteret.

-Vi skal målrettet allerede nu kigge frem mod Kommunalvalget 09, og bruge 2008 til at køre partiet i stilling til endnu et flot valg i 09. Er vi målrettede, får vi lokal succes, og med lokal succes skaber vi et godt fundament for et regeringsskifte. Det er trods alt den politiske linje og de konkrete politiske aftaler lokalt der blandt vælgerne dømmes ud fra når krydset skal sættes næste gang…

Vi skal ved årsskiftet tænke tilbage på 2007 med et bredt smil på læben, og smile endnu bredere ved tanken om det arbejde der nu venter som opfølgning på det flotte Folketingsvalg, og de kommende udfordringer og resultater der venter os, vores parti og vores værdier - ikke mindst lokalt!

Godt nytår, og god arbejdslyst i 2008!

Jesper Gisli

Der er intet som god stemning

Tirsdag, December 11th, 2007

Stor fremgang for SF Køge

Mandag, December 3rd, 2007