Arkiv for 'Faxe Sygehus' Category

Bevarelse af mindre sygehuse: Idé om et “Samfundsløfte” for speciallæger vinder gehør

Lørdag, Oktober 27th, 2007

Et par timer på gaden her og der, bekræfter mig i min mavefornemmelse og overbevisning; De mindre sygehuse skal udvikles og ikke afvikles!

Politikere står i kø for enten at sige dette, eller blot være tavse hvis holdningen er en anden. Jeg melder klart ud; Regionens mindre sygehuse skal prioriteres og udvikles, med Sundhedscentre, med eksempelvis forskning i alternativ behandling, med skadeklinik/skadestue og selvfølgelig med alle de forcer der måtte være lokalt.

Og jeg melder klart ud hvad vi skal gøre for at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Vi skal arbejde på noget man kunne kalde for et “Samfundsløfte” blandt speciallægerne.

Prioriterer vi i samfundet, at der ikke kun skal være fem super-sygehuse i Kongeriget, ja så må vi jo komme med konkrete forslag til hvordan vi løser problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ellers kan det jo ikke lade sig gøre… Og ellers er det jo bare tom politisk snak.

Når nu lægerne kan skrive under på et lægeløfte med den ene hånd, så kan de vel også skrive under på et samfundløfte med den anden hånd.

Et samfundsløfte hvor den ny-udklækkede speciallæge over en eksempelvis ti-årig periode kan blive placeret to-tre år på et af landets mindre sygehuse hvor der er et behov.

Altså en “udstationeringstid” for at betale tilbage for uddannelsen til det samfund der nu har behov for dig - selvfølgelig med den buffer, at man kan søge om at vente et, tre eller seks år før man bliver “udstationeret”.

Det kan være at speciallægens børn er igang med et eller andet skole, at speciallægens mand eller hustru nu skal gøre sin karriere eller sine drømme til virkelighed… Det skal der selvfølgelig tages hensyn til, ligesom Samfundsløftet selvfølgelig skal underskrives på bagsiden af en klækkelig check!! Det er jo trods alt ikke DDR, dét her…!

Med et “samfundsløfte” - eller hvad vi skal kalde det - melder vi klart ud, at vi prioriterer udviklingen af de mindre sygehuse! Vi melder ud, at det offentlige tilbud prioriteres. Som en modvægt til virkeligheden lige nu, hvor speciallæger uddannet i det offentlige, skynder sig over til en privatklinik for at tjene kassen på at lave kunstige bryster i stedet for at gøre sig nyttig på et offentligt sygehus med de opgaver og behov der måtte være der…!!

Idéen vinder gehør hos folk på min vej, på gaden og over middagsbordene. Jeg mener at der er både balance og rimelighed i et “Samfundsløfte”.

Hvad synes du…??

 

 

Tillykke til Faxe Kommune

Tirsdag, Oktober 16th, 2007

Lægernes samfundsløfte

Onsdag, April 4th, 2007

Fremragende borgermøde i Faxe

Tirsdag, Marts 27th, 2007

Jesper Gisli i Radio Køge

Torsdag, Marts 22nd, 2007

Jesper Gisli på TV Køge

Mandag, Marts 19th, 2007

Nu handler det om sammenhold!!

Fredag, Marts 16th, 2007

Stort er godt!

Onsdag, Marts 14th, 2007

Mærkesagerne…

Tirsdag, Marts 13th, 2007

Fakse Sygehus skal udvikles, ikke afvikles!

Mandag, Marts 12th, 2007