Panik før lukketid

Et så stort og tungt indgreb i danskernes hverdag og liv som en skattereform er, bør naturligvis sikres med et bredt flertal bag. Det mener danskerne! Sådan har Danmark som velfærdsstat altid gjort når der skulle tages store og vidtrækkende ændringer for samfundet, og det er én af grundene til at vi i dag har så sundt og dynamsik samfund hvor alle er med når bussen kører…

Men helt i trit med den nuværende regerings fremgangsmåde, blev skattereformen trumfet igennem med et smalt VKO-flertal. Jamen, værsgo’ - I graver bare videre, i de grøfter I har gravet igennem flere år ved magten, og nu allermest minder om panik før lukketid.

Regeringens dage er talte, der er snart ikke flere skud i bøssen før en ny centrum-venstre regering tager over, og nu gælder det for regeringen om at skynde sig at få sit ideologiske korstog så langt som muligt inden et valg sætter en stopper for kursen…

Det ved regeringen og det ved danskerne! De store smil ved pressekonferencen kan ikke skjule det…

Det ærgerlige ved denne fremgangsmåde er bare, at det tar’ endnu længere tid, og kræver endnu flere kræfter at rydde op og igen skabe balance, fornuft og rimelighed i Danmark efter den nuværende regering. Men det arbejde tager vi gerne på vores skuldre…! Det ændrer hverken skattereform, skattelettelser eller brede smil hos Fogh, Espersen og Kærsgaard på!

Vi kan faktisk snart ikke vente på at komme igang!

 

Skriv en kommentar